I det fynske folks tjeneste

Kent Nielsen er glad for direkte OB-offensiv

Foto: Bo Amstrup / Scanpix

OB's Kent Nielsen er tilfreds med, at fynboernes angrebsspil i foråret er blevet mere direkte end tidligere.

OB havde et svært efterår i Alka Superligaen, hvor især målscoringen viste sig at være en svær disciplin for Kent Nielsens fynske mandskab.

2017 er startet anderledes positivt for OB, der lørdag fulgte forårspremierens 3-0-sejr over Randers FC op med 1-1 ude mod AC Horsens i en kamp, hvor OB ellers kom bagud efter blot en håndfuld minutter.

OB lod sig langtfra slå ud af det tidlige mål. Spillerne viste god moral, sled sig tilbage og var også tættest på sejren i opgøret.

- Vi havde mulighederne, og havde vi været lige så skarpe som mod Randers, havde vi også vundet, siger Kent Nielsen.

- Der var i efteråret meget fokus på vores angrebssituation, så vi er rigtig glade for, at vi allerede har lavet fire mål i to kampe, og vi er også glade for, at vi producerer mere. 

Læs også Minut for minut: OB får uafgjort i Horsens

- Vi har i forhold til efteråret fået lagt på ved at blive mere direkte, og vi har fået lagt på med skud fra distancen, hvilket også har været et fokusområde for os.

Den moral spillerne viste, da de kom bagud mod Horsens, er også noget, Kent Nielsen kan tage med videre. 

- Det er godt af et hold, der har haft en rigtig tung sæson, at vise så meget overskud. Spillerne var jo ikke bange for at tabe, selv om vi tidligt kom bagud, siger OB-træneren.

- Vi tog chancer, og vi bragte mange folk frem, selv om vi vidste, at vi kunne blive sårbare på omstillinger. 

Stopperen Jeppe Tverskov mener, at OB med det uafgjorte resultat mod Horsens viste, at holdet har løftet sig.

- Det var nok sådan en kamp, vi havde tabt i efteråret. Så på den front er det positivt, og det var positivt igen at se offensiven score, siger Tverskov.

Med det ene mål mod Horsens rundede OB 20 sæsonscoringer.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.