I det fynske folks tjeneste

Lang kø på E20 efter harmonikasammenstød

Kilometerlang kø på den vestfynske motorvej torsdag eftermiddag efter endnu et uheld. (Arkivbillede).

Et uheld tæt ved afkørsel 53 nær Odense resulterede torsdag eftermiddag i mere end ti kilometer kø. Ingen personer kom til skade ved uheldet.

Tre biler er torsdag eftermiddag involveret i et sammenstød på Fynske Motorvej E20 mellem afkørsel 53 Odense V og afkørsel 52 Odense SV i retning mod Jylland.

Fyns Politi modtog anmeldelse af uheldet klokken 16.03, fortæller vagtchef Lars Thede.

- Tre personbiler var involveret i uheldet, der var et klassisk harmonikasammenstød. Der skete kun materiel skade ved uheldet, så ingen personer kom altså til skade, siger Lars Thede.

Vagtchefen fortæller, at anden vognbane blev delvist spærret af uheldet, mens første vognbane var helt spærret. Under oprydningsarbejdet, der blev afsluttet klokken 16.35, var motorvejen fuldstændig spærret i to minutter.

Det gav i alt mere end 10 kilometer kø på motorvejen i vestgående retning.

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.