I det fynske folks tjeneste

Markant uddannelsesbygning rømmes

Efter mere end 100 år at have haft skole ved Munke Mose, forlader Syddansk Erhversskole nu den over 100 år gamle bygning.

Syddansk Erhversskole i Allégade. arkiv 295

- Mange af de tekniske erhvervsuddannelser er i dag både pladskrævende og med et højt teknologisk niveau, som det vil være vanskeligt at overføre til en ældre bygning med kælder og tre etager, siger kommunikationschef Lars Havelund.

Fra 2016 bliver alle uddannelsesaktiviteter under Erhvervakademitet Lillebælt samlet i det tidligere Wittenborg. Det betyder, at Syddansk Erhvervsskole og de 7-800 elever rykker med, og dermed kommer bygningen, der blev opført i slutningen af 1800-tallet til Odense Tekniske Skole til at stå tom.

- Der er meget af vores historie i netop dén bygning, og derfor er det ikke noget, man bare lige sætter til salg. Men omvendt vil det heller ikke være forsvarligt at have så store arealer i overskud, udtaler Lars Havelund.

Syddansk Erhvervsskole overvejer i øjeblikket om bygningen kan bruges til andre formål eller om bygningen skal sættes til salg.