I det fynske folks tjeneste

Ny formand for SF Odense

Rudy Madsen er ny formand i SF Odense. Han blev valgt på en ekstraordinær generalforsamling efter stridigheder i bestyrelsen.

Valget af Rudy Madsen blev offentliggjort tirsdag i en pressemeddelelse.

Af pressemeddelelse fremgår, at på grund af samarbejdsvanskeligheder indkaldte et flertal i bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling torsdag d. 6. september,

Her blev Rudy Madsen valgt til ny formand.

Kommenterer ikke personspørgsmål

Rudy Madsen ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvad det er for samarbejdsvanskeligheder, der har ført til formandsskiftet.

- Vi har den politik i SF Odense, at vi ikke kommentere personspørgsmål, siger Rudy Madsen.

Rudy Madsen er 57 år og har været medlem af SF Odense i fire år.

Han har et selvstændigt IT-firma og arbejder desuden for Odense Taxa.

Han afløser Niels Erik Ramhøj som formand i Odense.

Ved du noget? Så send os et tip