I det fynske folks tjeneste

Ny ghetto i Odense, en anden er ude

Boligområdet Korsløkkeparken er ny ghetto i Odense. Til gengæld mister Dianavænget/Heliosvænget status som ghetto.

Regeringen, Liberal Alliance og de Konservative fremlagde i dag en ny liste over udsatte boligområder efter nye retningslinjer.

Korsløkkeparken får status som udsat boligområde, fordi området opfylder tre af fem kriterier for udnævnelsen.

Området opfylder kriterierne for:

  • Antal beboere udenfor arbejdsmarkedet
  • antal ikke-vestlige beboere
  • antal dømte

Området opfylder ikke kriterierne for:

  • gennemsnitlig indkomst
  • antal beboere med kort grundskole

Dianavænget/Heliosvænget taget af listen

Dianavænget/Heliosvænget er taget af listen over udsatte boligområder, fordi de kun opfylder to af de fem kriterier:

  • Antal personer udenfor arbejdsmarkedet
  • Antal dømte

De opfylder ikke kriterierne for:

  • Antal ikke-vestlige beboere
  • gennemsnitsindkomst
  • antal beboere med kort grundskole

Mere fleksible regler

Medlem af udvalget for by- og boligpolitik, Jan Johansen, Soc.dem., slår fast, at de nye regler er mere fleksible end de oprindelige.

Det vil gøre, at områder hurtigere kommer ind og ud af listen.

Men selvom et boligområde ryger af listen, har de samme fordele, og kommunerne skal fortsat yde en ekstra indsats i de pågældende områder, selvom de ikke står på listen.

Mere om udsatte boligområder her

Ved du noget? Så send os et tip