I det fynske folks tjeneste

OB-profil indstiller karrieren til sommer

32-årige Rasmus Festersens kontrakt udløber med OB til sommer, hvor angriberen stopper karrieren.

Rasmus Festersen siger farvel til OB. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix/arkiv

Den fynske superligaklub OB vinker farvel til Rasmus Festersen, når den 32-årige angriber til sommer indstiller karrieren.

Det oplyser OB på Twitter fredag.

- Til sommer bliver det et farvel til grønsværen for vores nummer 10, Rasmus Festersen, som indstiller karrieren, når hans nuværende kontrakt udløber, skriver klubben.

 

Læs også OB forlænger med fynsk talent

 

29 mål - 12 oplæg

Rasmus Festersen kom til OB i forbindelse med sæsonen i 2015/16, og er noteret for 90 kampe i klubben. Han har scoret 29 mål og lagt op til 12 scoringer.

Festersen indledte karrieren i Kjellerup IF ved Silkeborg og var også forbi Silkeborg IF, inden han blev en del af FC Vestsjælland.

Han har desuden haft en afstikker i sæsonen 2012/2013, hvor han spillede for australske Oakleigh Cannons FC.