Odense lukker og slukker i Shanghai

I dag søndag lukker Odenses EXPO pavillon ned på verdensudstillingen i Shanghai i Kina efter 6 hektiske måneder. Over en halv million har besøgt Odenses udstilling.

- Det er gået over al forventning siger projektleder Helle Thylkjær. Vi har fået langt større omtale i den kinesiske presse end vi havde turdet håbe på og har fordoblet vores forventede besøgstal, så vi har rundet den halve million. Vores forsigtige mål var på 250.000, siger projektleder Helle Thylkjær.

- Vi er virkelig begejstrede for, at det lykkedes os mere end at fordoble vores målsætning. Det er lidt overvældende, at der har været flere gæster på pavillonen, end der er indbyggere på Fyn. I alt har der nu været 525.000 besøgende på pavillonen og jeg er sikker på, at vi ender på 530.000 gæster, siger projektleder Helle Thylkjær.

Gæst numemr 500.000

Da gæst nr. 500.000 besøgte Odenses pavillon, fik hun sig noget af en overraskelse.

Den heldige gæst hedder Sun Xiaoli og er kinesisklærer på en lokal skole i Shanghai.

Hun fik en skulptur af den lille havfrue og blev fejret med danske flag af pavillonens guider.

Sun Xiaoli har besøgt EXPO tre gange, og er stolt af at hendes by er vært for denne store internationale event.

Stor medieomtale

Odense har EXPO's mindste pavillon, men alligevel har budskabet om cyklen som smart og miljøvenligt transportmiddel interesseret både de mange besøgende og den kinesiske presse.

Mere end 250 artikler og 45 minutters tv har fokuseret på Odense, guiderne og budskabet om bæredygtig byudvikling.

- Det er endnu for tidligt at sige, hvad den store presseomtale helt konkret kommer til at betyde for Odense. Men mon ikke den megen omtale nok skal få en del kinesiske turister til at lægge vejen forbi Odense, siger projektleder Helle Thylkjær.

Tager erfaringerne med

- Vi tager EXPO erfaringerne med videre til det fynske erhvervsliv
At vi er blevet så godt modtaget på verdensudstillingen viser, at Odense har noget at byde på ude i den store verden, siger borgmester Anker Boye.

- Vi følger EXPO op med en indsats over for de fynske virksomheders, for vi ønsker at hjælpe dem med at udnytte den unikke mulighed for eksport til Kina. Lige nu er Odense sat på kinesernes verdenskort, og det giver en eksklusiv indgang til det attraktive, siger borgmester Anker Boye.

Med et eksportseminar om Kina vil vi understøtte de fynske virksomheders mulige entre på et eksportmarked, vi ved, der er i eksplosiv vækst, siger borgmester Anker Boye. .

Oversigt

    Oversigt