Odense Zoo åbner i centrum

Odense Zoo åbnede lørdag butik i Odense centrum bemandet med nyt korps af frivillige.

ZOOshoppen åbnede lørdag i Vintapperstræde. Det frivillige ZOOkorps havde første arbejdsdag. Og trods der er ulønnede frivillige, der er allerede en venteliste.

- I flere år har det været Odense Zoos ønske at oprette et korps af frivillige, der gerne vil være med til at skabe gode familieoplevelser for Zoos mange gæster. Åbningen af Zoo-shoppen er første skridt i den retning. Ideen med frivillige er kendt fra bl.a. fodboldklubber og velgørende organisationer, men det aldrig før set i en dansk zoologisk have, siger Zoos direktør Henrik Lehmann Andersen.

Inspiration til at åbne en butik kommer fra London, hvor begrebet "Pop up shop" er udbredt. Begrebet dækker over butikker, der dukker op i gadebilledet i en kort periode uden varsel, for lige så hurtigt at forsvinde igen.

- Vi har længe ønsket at komme tættere på fynboernes juleindkøb. Over de sidste år er salget af årskort over Zoos webshop blevet en vigtigt indtægtskilde for os, men med muligheden for at lave en pop up shop, ser vi nye muligheder, siger Henrik Lehmann Andersen.

Oversigt

    Oversigt