Historien giver ingen mening i denne fortælling. To år efter Odense OBK's Steffen Rasmussen besluttede at drosle ned på minutterne i badmintonhallen og i stedet fokusere på sit studie, står han nu i en DM-finale mod selveste Anders Antonsen.
- Hvad er det lige, der sker? Det er sgu for mærkeligt. Havde du sagt det for to år siden, havde jeg nok tænkt, du var lidt langt ude, lyder det impulsivt fra den ydmyge Steffen Rasmussen forud for en af karrierens allerstørste oplevelser.
For hvorfor er en DM-finale mod den forsvarende mester på Antonsens egen hjemmebane ikke nødvendigvis karrierens største oplevelse - endnu - og nærmere "for mærkeligt"? Det handler om vejen dertil, og at Steffen Rasmussen ikke vil råbe højt, før han har gjort sig fortjent til det.
Det er nok muligvis den eneste gang, jeg får sådan en mulighed, så jeg skal selvfølgelig gå hundrede procent efter det
De fleste badmintonspillere på hans niveau ville ellers give højre arm og sikkert lidt til for at opleve en kamp af den kaliber med spotlight på TV-banen og mange tusinde seere hjemme i stuerne. Ligaspilleren havde dog gerne set, at det ikke var på bekostning af først en skade til Viktor Axelsen og siden Jan Ø. Jørgensen, der sendte ham fra kvartfinalen til finalen.
- Jeg er nærmest rystet. Jeg synes, det er en meget ærgerlig måde at spille sig i DM-finalen på. Jeg er meget træt af situationen. Jeg synes, jeg skulle have haft lov til at bevise noget mere, men så må jeg håbe, Anders Antonsen spiller hele kampen i finalen, lød den umiddelbare reaktion efter semifinalen, hvor Jan Ø. Jørgensen trak sig efter 18 dueller.
Minutter efter uddybede han så sine tanker om den "tynde" baggrund for en DM-finale, hvor han trods alt har spillet ligeså mange kampe som Antonsen, da Steffen Rasmussen vandt to indledende kampe, inden de seedede spillere fik serveret deres plads i kvartfinalen.
- Selvfølgelig havde jeg håbet, at både Viktor og Jan var godt spillende, og jeg kunne have fået en god kamp mod en af dem. Men det er ude af mine hænder, hvad der er sket, så jeg må bare ind og spille min chance mod Anders. Det er nok muligvis den eneste gang, jeg får sådan en mulighed, så jeg skal selvfølgelig gå hundrede procent efter det.
Studiet kommer i første række
Da 27-årige Steffen Rasmussen var yngre, drømte han som mange andre om en badmintonkarriere på fuldtid og en økonomisk indkomst, der ville række til mere end bare rejserne.
For to år siden gik det op for ham, at han aldrig ville tage det sidste skridt mod toppen, og placeringen som nummer 85 i verden i august 2015 ville ikke blive forbedret. Derfor begyndte han sideløbende en ny karriere med målet om at blive fysioterapeut.
- Stille og roligt kunne jeg mærke, der ikke var plads til begge ting, og mine resultater var middelmådige, men der var stadig for langt til, at jeg for alvor kunne bide mig fast i toppen og få skabt en god levevej. Så besluttede jeg at trappe ned med badminton og fokusere på studiet med fysioterapi.
Helt færdig med badminton er han dog ikke, hvilket en DM-finale i sig selv er et ganske godt bevis på. I stedet bliver det nu til fire træninger om ugen og et par fysiske træninger oveni, hvis tiden tillader det, mens han gør sig på Odense OBK's førstehold, der sluttede sidste i grundspillet i Badmintonligaen.
- Det er først og fremmest en travl hverdag, hvor der er meget fokus på skolen, og efterfølgende skal jeg ind og træne, hvad der nu er tid til.
- På den anden side giver det mig mulighed for at koncentrere mig om ligakampene, hvor de allerbedste spillere primært er fokuseret på de individuelle turneringer. Så på den måde kan jeg hente lidt der ved at være yderligere fokuseret på ligaen.
Går ind til kampen som stor underdog
Det er nu lidt over to år siden, at Steffen Rasmussen sidste gang gik på banen i en international turnering i Europa. Og mens han har koncentreret sig om studiet og Badmintonligaen, er finalemodstanderen lørdag, Anders Antonsen, stormet frem.
Jeg troede egentlig, jeg ville gå ind til semifinalen med flere nerver, end jeg havde
For bare to uger siden sikrede den 21-årige aarhusianer sig karrierens største titel, da han vandt Indonesia Masters ved at nedlægge verdensmesteren Kento Momota i finalen. En fuldstændig kontrast til Steffen Rasmussens karriere lige nu, hvilket også afspejler favoritværdigheden i finalen.
- Jeg må gå ind til kampen som stor underdog. Alt skal gå op i en højere enhed, hvis jeg skal vinde. Der er ingen tvivl om, han er niveauer bedre end mig. Anders spiller fremragende i øjeblikket og spillede også solidt mod Vittinghus, siger Steffen Rasmussen, der dog finder trøst i en ligakamp fra slutningen af november, hvor han tabte 17-21, 18-21.
- Jeg synes, der var nogle muligheder, da jeg mødte ham i ligakampen, og det er nogle af de ting, jeg skal have kigget på, så jeg kan få udnyttet det. Så jeg har en realistisk mulighed og noget at gå efter.
Leder man efter nerver ved underdoggen, så skal man dog kigge rigtig godt efter. Det ydmyge ydre afspejler tilgangen til selv en DM-finale - i hvert fald indtil kampen er servet i gang.
- Jeg troede egentlig, jeg ville gå ind til semifinalen med flere nerver, end jeg havde. Jeg kom ind og blev klar over, min modstander havde ondt i baglåret. Til gengæld spillede jeg rigtig godt lige fra start og fik meget hurtigt opbygget en stor føring. Men hvordan følelserne opfører sig til en finale, det ved jeg ikke. Det er samme indstilling, at jeg bare skal ind og give den fuld skrue.
- Det vil uden tvivl være karrierens højdepunkt, hvis jeg vinder den her finale. Det er rigtig, rigtig fedt at få de her oplevelser. Det er lidt det, jeg spiller efter. At få de rigtig gode kampe mod de bedste i verden og forhåbentlig komme ind og drille dem lidt.
Prøver man at stikke lidt til det ydmyge ydre, så anerkender Steffen Rasmussen, der kan findes svagheder. Tanken om en DM-finale får ham dog til at holde fødderne solidt plantet på badmintonbanen.
- Jeg tror, der er mange ting, der kan rokke ved det, men lige nu tager jeg det meget stille og roligt. Det er måske også, fordi badminton ikke er min førsteprioritet længere.