Planer om ny bydel i Odense fremlagt

Onsdag blev planer om en ny gigantisk forsknings- og vidensbydel ved Syddansk Universitet i Odense fremlagt. Et byggeri på 500.000 kvadratmeter til op mod 14 milliarder kroner.

Den ny bydel kommer til at rumme et forsknings- og videncenter, et nyt universitetshospital og markante udvidelser af undervisnings- og forskningskapaciteten i området omkring Syddansk Universitet.

Blandt andet et studentermiljø med boliger og butikker.

Bydelen skal forbindes med centrum med en letbane, som fortsætter til Hjallese

Byggeriet bliver på omkring 500.000 kvadratmeter og kommer samlet til at tage 10 år. Det er det største enkeltstående udviklingsprojekt nogensinde i Odense.

Prisen vurderes til mellem 12 og 14 milliarder kr.

Projektet skal gøre Odense til en af Europas største og mest markante vidensbyer.

Bag projektet står Syddansk Universitet, Statens Ejendomsselskab "Freja", Universitets- og Bygningsstyrelsen, Odense Universitetshospital, Fonden Syddanske Forskerparker og Odense Kommune.

Flere detaljer om den ny bydel

Oversigt

    Oversigt