Pulje for ensomme ældre

Odense Kommune ønsker at styrke foreningers frivillige arbejde med at lave aktiviteter og udviklingstiltag for ensomme ældre med en ny pulje på 500.000 kroner..

Den ny ensomhedspulje på 500.000 kroner kan kun søges af foreninger, der arbejder med ensomme ældre.

I forvejen har kommunen i to år forhøjet det statslige tilskud til frivillige foreninger til styrkelse af det frivillige arbejdes skabelse af nye velfærdsløsninger.

Men med ensomhedspuljen vil Odense Kommune sætte streg under ønsket om at mindske ensomheden blandt ældre.

- De ensomme ældre har længe været et opmærksomhedspunkt fra min og forvaltningens side, siger ældre- og handicaprådmand Per Berga Rasmussen.

- Forhåbentlig vil ensomhedspuljen føre til, at mange ensomme ældre vil mærke en tydelig forskel det kommende år, tilføjer han.

Pengene fordelt

I alt løber statens tilskud til frivilligt arbejde og den ny ensomhedspulje op i 2.521.474 kroner i 2015.

Heraf reserveres 40.000 kroner til Årets Ildsjælepris, 40.000 til buskortordningen for frivillige på ældreområdet og 291.666 kroner til kørsel af svært fysisk eller psykisk handicappede brugere.

Derudover reserveres 172.980 kroner til løbende ansøgninger til udvikling i 2015.

Ældre- og Handicapudvalget har modtaget 55 ansøgninger fra foreninger.

11 af dem er på mere end 50.000 kroner og er derfor behandlet af udvalget.

De blev tildelt således:

Røde Kors, 350.000 kr.

Ældre Sagen, 287.000 kr.

Dansk Folkehjælp, 25.000 kr.

Frelsens Hærs Pensionistforening, 20.000 kr.

Fyns Døveforening, 34.000 kr.

Det Palliative frivillige netværk, 100.000 kr.

Aktivitetshuset Holluf Pile, 53.000 kr.

Aktivitetshuset Virkedal, 70.000 kr.

Ældrecentret Huset, 25.000 kr.

KREPO, 44.000 kr.

Grævlingehuset, 38.500 kr.

Besøg Ældre- og Handicapforvaltningen

Oversigt

    Oversigt