I det fynske folks tjeneste

Parat til maratonløb: Her lammes trafikken

Veje i Odense, der i forvejen er hårdt ramt af letbanebyggeri, bliver flere steder lukket for trafik på grund af maratonløb.

00:40

Løbsdirektør har været nødt til at lave ruten om igen i år på grund af Odense Letbane.

H.C. Andersen Marathon afvikles for 19. gang i Odense, og det vil søndag betyde store ændringer i trafikken i store dele af byen.

Flere steder er letbanearbejdet så godt i gang, at folkene bag maratonløbet har været tvunget til ændre ruten for maratonløberne.

- Igen i år er vi tvunget til at ændre vores rute på grund af opgravning i byen, siger løbsdirektør Torben Simonsen.   

Her er løbet hårdest ramt

Især i målområdet i bydelen Bolbro vil der være ændringer i forhold til tidligere år.

- Det rammer os desværre hårdt med vores start- og målområde. Vi har været nødt til at flytte starten, som normalt har ligget på Højstrupvej. Nu flytter vi den op på Stadionvej, siger Torben Simonsen.

- Det betyder, at starten mangler 400 meter, og vendepunktet mangler 800 meter, så dem har jeg måttet ud og skulle finde andre steder i byen, forklarer han.

Disse veje er lukket for trafik

Når 6.000 løbere på søndag begiver sig ud på en maraton, halvmaraton eller tikilometerruten, kommer det til at påvirke trafikken mange steder i Odense (se kortet nederst i artiklen).

- Ruten er som altid lukket. Det eneste sted, man kan krydse ruten, er i krydset ved Thomas B. Thriges Gade og Østre Stationsvej, oplyser Odense Kommune.  

Vejspærringer og omkørsler vil blive etableret fra klokken seks om morgenen, og de ophæves senest klokken 18.

- De større indfaldsveje, ring 1 og ring 2, kan stort set passeres.

De væsentligste veje, der er påvirket, er Stadionvej, Højstrupvej og Møllemarksvej, der er lukket for trafik på flere strækninger. I faktaboksen kan du læse mere om, hvilke veje der er påvirket i dit nærområde. 

Berørte veje

Odense V
• Stadionvej – er lukket for trafik fra Rugårdsvej til Christmas
Møllersvej.
• Stadionvej – er spærret for trafik Christmas Møllersvej/Stadionvej
til Middelfartvej, der kan køres fra Middelfartvej og ad
Christmas Møllersvej frem til Stadionvej.
• Stadionvej – ensrettes fra Middelfartvej mod Christmas Møllersvej
• Højstrupvej – spærret fra rundkørslen ved Cykelbanen til
Christmas Møllersvej
• Møllemarksvej – spærret fra Rundkørslen til Haveløkken
Genbrugspladsen på Snapindvej er lukket hele dagen. 
• Rugårdsvej – fra Stadionvej til Åløkke Allé indsnævring til
en kørebane i hver retning løberne skal krydse Rugårdsvej ved
Stadionvej, så her kan opstå ventetid
• Krydset Rugårdsvej/Prinsesse Maries Allé – udkørsel mulig,
der er en official på stedet, der bedes respekteret, da der er krydsende
løbere
På Næsbyvej og på Middelfartvej etableres ”trafiksluser”, hvor
bilister og løbere krydser hinanden. Disse ”sluser” reguleres af
Politihjemmeværnet – der på denne måde kan opretholde en rolig
afvikling af trafikken på de to nævnte punkter.
Er du bosiddende inden for maratonruten, kan det anbefales, at
man benytter Middelfartvej og Vestre Stationsvej/Østre Stationsvej
til at komme ud af området. Fra begge veje kan der så køres mod
ringvejene og videre til sin destination.

Odense C
• Åløkke Allé – ensrettes mod Næsbyvej fra Toldbodgade
 NB! Åløkke Allé fra Toldbodgade mod Næsbyvej vil være helt
lukket i tidsrummet 9.45 – 10.30
• Næsbyvej – her skal der i stedet køres ad Gammelsø fra byen -
mod byen kan der køres ad Næsbyvej – følg henvisningerne
• Kanalvej – her benyttes hele vejen fra Kanalvej/Lumby
til Næsbyhoved Skoven i tidsrummet 10.00 – 11.00,
herefter kun en vejbane

Havnen
• Londongade kan ikke benyttes til og fra Havnegade
ikke mulig, benyt Finlandsgade/Lerchesgade.
Her er der trafikregulering af politihjemmeværnet.
• Finlandsgade der er reguleret ud-/indkørsel i tidsrummet
10.00 – 15.30
• Tværkajen – der er reguleret ud-/indkørsel i tidsrummet 10.00
– 15.00
• Havnegade – er kun åben frem til Malmøgade fra
Buchwaldsgade
• Helsingborggade er spærret

Skibhuskvarteret
• Windelsvej – ensrettet fra Lyøgade mod Victoriagade
• Skibhusvej - ensrettes fra Ankergade mod Th. B. Thriges Gade
• Fakta - ind-/udkørsel er ikke mulig fra Skibhusvej
• Netto - ind-/udkørsel er ikke mulig fra Skibhusvej
• Bazaren – ind-/udkørsel er ikke mulig fra Skibhusvej
• Heltzensgade - spærres ved Skibhusvej
• Bredstedgade – spærres ved Skibhusvej
• Thomas B. Thriges Gade – venstre sving forbudt mod Skibhusvej
Kochgadekvarteret
• Det er muligt at køre mod Kochgade fra Thomas B. Thriges
Gade/Østre Stationsvej

Odense C
• Nørregade ensrettes mod Vindegade fra Østre Stationsvej
• Kørsel til Nørregade mod Fisketorvet er ikke mulig
• Bilister til OUH og lægevagten - bedes køre ind fra Søndre Boulevard
eller Ringvejen/Falen/J.B. Winsløwsvej
• Vestergade fra Pantheonsgade spærres for kørende trafik mod
Kongensgade
• Vindegade – ensrettet fra Jernbanegade mod Pantheonsgade,
som dagligt
• Pantheonsgade – trafik frabedes
• Filosoffen – trafikregulering af Hjemmeværnet på stedet
• Sdr. Boulevard – spærres for bilister ved J.B. Windsløws Vej
mod centrum. Løberne krydser vejen ved Kastanievej, ventetid
for bilister må forventes. Det anbefales at køre ad Vestre Stationsvej/Østre
Stationsvej og ud via Skt. Jørgens Gade.
• Grønløkkevej – er spærret i begge retninger fra Falen til Roersvej

Odense M
• Jagtvej/Langelinie - er spærret for gennemkørsel ved Sadolinsgade
• Kastanievej – benyttes i begge retninger af løbere fra Langelinie
til Sadolinsgade
• Læssøegade – trafikken er ensrettet fra Ringvejen mod/til Lahnsgade
• Sadolinsgade – er ensrettet mod Ringvejen fra Kastanievej
• Krydset Falen/Kløvermosevej – dirigeres af Politihjemmeværnet
• Hannerupgårdsvej – bliver benyttet af 10 km-løberne
• Munkevænget – fra Læssøegade til Sadolinsgade – benyttes af
halv-/ helmaratonløberne
• Tietgens Allé – indsnævres til en kørebane mod vest mellem
Læssøegade og Sadolinsgade

Kilde: H.C. Andersen Marathon og Odense Kommune
Se mere

 

Løbet er opkaldt efter den fynske eventyrforfatter H.C. Andersen. Af sportslig karakter kan nævnes, at rekorden i H.C. Andersen Marathon lyder på 2 timer, 10 minutter og 37 sekunder. Rekordtiden er i øvrigt det hurtigste maratonløb i Skandinavien i dette årtusinde.