I det fynske folks tjeneste

Smertepatienter venter i årevis

Ventetiden for at blive behandlet for kronisk syge smerter på Fyn er nu enorm. På Fyns Amts Smertecenter i Odense er ventetiden foreløbig nået op på halvandet år.

-

Ventetiden for at blive behandlet for kronisk syge smerter på Fyn er nu enorm. På Fyns Amts Smertecenter i Odense er ventetiden foreløbig nået op på halvandet år.

Den lange ventetid går ud over de patienter, der har flest problemer, forklarer ledende overlæge Gitte Handberg.
- Dem, der kun har brug for at komme ind til lægerne, kommer hurtigst igennem systemet. Men hvis vi skal have samlet både læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere til en undersøgelse, så tager det længere tid. Det betyder, at det er de patienter, der har flest problemer, der bliver hjulpet sidst, siger hun.

Udsigten til to års ventetid er ødelæggende for folk med smerter, mener formanden for Foreningen af Kroniske Smertepatienter, Finn Rygaard.
- Folk er lige ved at falde ned af stolen, når de hører om ventetiden. Det kan faktisk få dem til at give op på forhånd, siger han til TV 2/Fyn.   

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.