I det fynske folks tjeneste

Unge studerende slår fast: - Det vigtigste tema er klimaet

Klima, klima, klima. De unge studerende i gågaden i Odense er ikke i tvivl om, hvad der er vigtigst i valgkampen.

00:36

Tre unge studerende er ikke i tvivl. Klimaet bør være valgets vigtigste tema. Video: Ole Holbech



Danskerne skal til folketingsvalg grundlovsdag, og ganske kort tid efter valget var udskrevet på Christiansborg i København, kunne det mærkes i gågaden i Odense, hvor valgkampen officielt gik i gang med flyers og politikere i gadebilledet.

Læs også De unge er klar til valgkamp: - Det er ligesom juleaften

TV 2/Fyn spurgte en række unge studerende, hvilket tema der er det vigtigste i valgkampen: Alle svarede klimaet.

- Vi bliver nødt til at gøre noget for vores miljø, siger Maja Ravn fra Odense.

- Vi skal fokusere på et meget bedre klima, så verden ikke dør. Især det med plastik. Der ligger rigtig meget plastik i havene, tilføjer Linea Larsen, der bor i Kerteminde.

Klima er en kæmpe udfordring

Også Sofie Heldarskard, der studerer i Odense, nævner klima som det vigtigste tema.

- Det er en kæmpe udfordring lige nu, siger Sofie Heldarskard.

Det er simpelthen noget juks, de har lavet

Hans Berkowitz, efterlønner

Spørger man den lidt ældre del af generationen, får man muligvis nogle andre svar.

Efterlønner nævner nedslidte

Efterlønner Hans Berkowitz fra Odense nævner eksempelvis ingenting om klimaet. Til gengæld nævner han de aktuelle forhandlinger om pension og nedslidning.

00:21

Hans Berkowitz mener ikke, regeringen gør nok for de nedslidte.  Video: Ole Holbech

Luk video

- Vi skal have gjort noget godt for blandt andre pensionister eller dem, der er nedslidte. Jeg kan ikke se nogen forskel på det, vi har i dag, og det, regeringen er ved at gennemføre sammen med Radikale og Dansk Folkeparti. Det er simpelthen noget juks, de har lavet, siger Hans Berkowitz.

Danskerne skal stemme ved folketingsvalget 5. juni. Inden da skal der også stemmes til europaparlamentsvalget 26. maj.