64-årig død af forbrændinger

En 64-årig mand, som blev alvorligt forbrændt fredag i en brand i sin bolig i Kværndrup er død på Rigshospitalet

Branden på botilbuddet Toften i Kværndrup skyldtes formentlig rygning i sengen.

Selvom manden havde brandhæmmende forklæde på, blev han alligevel forbrændt på 30 procent af kroppen, skriver Fyens Stiftstidende.

Han blev overført til Rigshospitalet og lagt i kunstigt koma, men stod altså ikke til at redde. 

Oversigt

    Oversigt