Anholdt for indbrud hos bedemand

To personer blev natten til mandag anholdt for indbrud i begravelsesforretning i Odense.

Klokken 2.50 så vidner to personer lave indbrud i Bolbro-Korup Begravelsesforretning på Middelfartvej 135 i den vestlige del af Odense.

En 28-årige kvinde holdt vagt, mens en 23-årig mand brød ind i forretningen.

Vidnerne kontaktede politiet, der hurtigt kunne anholde kvinden. Men manden ville ikke sådan lade sig anholde. Han låste sig inde i et baglokale.

- Vi kontaktede ejerne af bedemandsforretningen, der kom til stedet, og låste op, så vi kunne anholde manden, fortæller vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi.

De to anholdte kommer begge fra Odense. Den 28-årige kvinde kommer fra det sydøstlige Odense og den 23-årige mand fra Odense centrum.

Oversigt

    Oversigt