I det fynske folks tjeneste

Ansatte i Miljøstyrelsen er chokerede over flytning til Odense

Miljøstyrelsen skal rykke fra København til Odense, og det er kommet som et chok for de ansatte.

00:22

Det er kommet som et kæmpe chok for medarbejderne i Miljøstyrelsen. Video: Alex Syric

Det er kommet som et kæmpe chok for medarbejderne i Miljøstyrelsen, at 440 arbejdspladser flytter fra Østerbro i København til Odense. 

Læs også 440 nye job: Miljøstyrelsen rykker fra København til Odense

Det siger Miljøstyrelsens pressechef, Henrik Hagen Olesen, til TV 2/Fyns reporter på stedet. 

- Det er en ret voldsom nyhed for medarbejderne, siger TV 2/Fyns reporter, Camilla Bøgeholt. 

Miljøstyrelsen har af samme årsag ikke yderligere kommentarer til flytningen på nuværende tidspunkt.

Finde nye lokaler

Miljøstyrelsen har i dag adresse på Haraldsgade på Østerbro i det centrale København. I den nærmeste fremtid skal styrelsens ansatte til at arbejde et stadig ukendt sted i Odense.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet og arbejder til daglig med miljøbeskyttelse, der skal sikre ren luft, vand og jord, samt gode levevilkår for mennesker, dyr og natur.

Styrelsen har eksisteret siden 1972.

Herunder kan du se reaktionerne fra Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), og Jane Jegind (V). 

00:40

Odenses borgmester glæder sig over flytningen.

Luk video
00:40

Odense by- og kulturrådmand siger, at det nu handler om at hjælpe eventuelle tilflyttere til Odense godt på vej. 

Luk video