I det fynske folks tjeneste

B 1909 spiller på Odense Stadion

Pokalkvartfinalen mellem B 1909 og Esbjerg bliver spillet på Odense Stadion onsdag. 09?ernes hjemmebane på Odense Atletikstadion er ikke klar.

Kampen udsat en gang

Kampen mod Esbjerg skulle have været spillet i den forgangne weekend efter diktat fra DBU. Men varslet var så kort, at det rent praktisk ikke kunne lade sig gøre.

Derpå håbede B 1909 at kampen kunne spilles på deres egen hjemmebane, Odense Atletikstadion. En inspektion af Atletikstadions græstæppe mandag morgen viste imidlertid, at der stadig er frost i banen, hvilket ikke accepteres på pokalniveau, skriver B 1909 på sin hjemmeside.

Derfor ligger det fast, at kampen afvikles onsdag kl. 19 på OBs hjemmebane, Odense Stadion, hvor der er varme i banen.

Til gengæld bliver det formentlig uden 09ernes sponsorers bannerreklamer.