I det fynske folks tjeneste

Bandekonflikt: Rolig nat for Fyns Politi

01:41

Politiet frygter det værste. Men siden i går har der ikke været konfrontationer mellem rockere og bander i odense.

Foto: Reza Sahraei

1 af 2

Visitationszonen, der blev oprettet i Odense fredag eftermiddag, har ikke ført til noget i løbet af natten. Det oplyser Fyns Politi.

Skyderiet mod Hells Angels klubhus på Petersmindevej i det østlige Odense fredag, fik øjeblikkeligt Fyns Politi til at oprette en visitationszone.

Fyns Politi skrev i en pressemeddelse: 

- Det vurderes på den baggrund, at forløbet kan være optakt til en voldelig konfrontation, som kan indebære strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd. 

Selvom Fyns Politi vurderede, at der muligvis var optakt til en bandekoflikt i Odense, så har det været en rolig nat. 

- Visitationszonen har ikke kastet noget af sig, siger Thomas Bentsen, vagtchef ved Fyns Politi.

Visitationszonen trådte i kraft med øjeblikkelig virkning efter skuddene blev affyret, og bliver opretholdt til tirsdag 27. september klokken 12.00.

Fyns Politi var også massivt tilstede ved banden Black Armys klubhus, fordi der angiveligt skulle have fundet et skyderi sted natten til fredag ved Rosengårdcentret i Odense mellem netop Black Army og Hells Angels. 

Det har Fyns Politi dog hverken kunnet be- eller afkræfte. 

Ved du noget? Så send os et tip