I det fynske folks tjeneste

Bredt forlig om Nyborgs budget

Samtlige partier i Nyborg Byråd står bag kommunens budget for 2016 og de følgende år.

Det er første gang i den nuværende borgmester Kenneth Muus tid, at det er lykkedes med et bredt forlig.

Denne gang har Socialdemokraterne og venstrefløjen accepteret den "blå" målsætning, som de ikke kunne leve med sidste år.

De begrunder det med, at de værste tidsler er ryddet ud af budgettet. Især besparelser på børn, unge og ældre.

Kommunen skal dog spare 29 millione kroner; men der er primært tale om tekniske besparelser, som borgerne ikke vil mærke noget til, siger borgmester Kenneth Muus.

Han peger desuden på, at kommunen investerer 147 millioner kroner og udvider service.