Cyklist uden lys kørt ned og dræbt

En 17-årig dreng på cykel blev påkørt bagfra og dræbt af en bilist på en landevej ved Søndersø nær Odense. Bilisten så ham for sent i mørket.

En 17-årig dreng er blevet dræbt ved en trafikulykke på Søndersøvej nær Søndersø nord for Odense.

Ifølge vidner havde drengen ikke lys på sin cykel. Han var iført mørkt tøj og cyklede et stykke ude på landevejen. En bilist kom bagfra, så ham for sent og kørte ham ned.

Ulykken skete ved 03-tiden søndag kun halvanden kilometer fra den 17-åriges hjem i Søndersø. Også den 28-årige bilist kommer fra Søndersø.

Umiddelbart før ulykken blev den 17-årige passeret af en pige, som bemærkede, at han var meget svær at få øje på, oplyser vagtchefen i Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt