I det fynske folks tjeneste

Dobbelt DM-guld til GOG/Oure

GOG/Oures U18-drenge sikrede sig søndag DM-guld.

GOG/Oures U16-hold tog guldet ved DM-stævnet i Fredericia.

1 af 2

Weekendens DM-stævne i Fredericia var en gylden oplevelse for de sydfynske ungdomshold.

Der var både guld og god stemning med hjem i bussen, da de sydfynske håndboldspillere fra GOG/Oure i weekenden var til DM-stævne i Fredericia.

U16-drengene startede med en intens semifinale mod hjemmeholdet fra Fredericia, hvor GOG-Oure mandskabet var bagud med 5 ved pausen, men med stor vilje kæmpede de sig tilbage i kampen.

Og i kampens allersidste sekund kom forløsningen i form af scoringen til 27-26.

Oven på den gyser af en semifinale, var drengene klar til at møde Skanderborg i finalen. Drengene fra Oure demonstrerede overbevisende håndboldspil, da de sikkert hev en finalesejr på 28-18, og retten til at kalde sig for danmarksmestre, med hjem til Oure.

U18-drengene vandt lørdag en overlegen semifinale over Ikast med 38-18. Finalen var mod Århus Håndbold, og trods nerver hos de unge fynboer, holdt de hovedet koldt og snuppede DM-guldet med en sejr på 30-26.

Sådan skal en guldmedalje fejres: Lufttur til U18-træner Carsten Langager Jensen.

Også U18-pigerne var i kamp ved weekendens stævne, og trods god fight blev det desværre 'kun' til en fjerdeplads.

Udover de flotte præstationer i weekenden, vandt GOG Håndbolds U14-drenge også det danske mesterskab. De flotte præstationer er frugten af det gode samarbejde, der gennem de seneste par år er blevet opbygget mellem Skolerne i Oure og GOG Håndbold.

Ved du noget? Så send os et tip