I det fynske folks tjeneste

Efterskolelever skal pynte gravplads i Indien

Fynske efterskolelever skal kalke gravsten på gammel dansk kirkegård i Indien

Eleverne på Vestfyns Efterskole på Tommerup Nørremark skal være med til at bevare dansk kulturarv i Indien.

Sidst i januar rejser efterskolens lærere og elever til den gamle danske koloni Trankebar i Indien. I Trankebar skal lærere og elever hjælpe med arbejdet med at bevare og vedligeholde den danske kulturarv på stedet.

Elevernes opgaver i 2017 bliver at kalke gravsteder på den gamle danske Nygade kirkegård, hvor danskere ligger begravet.

Eleverne skal også hjælpe med at flytte Trankebar Maritime Museum og Dronningens Bibliotek. Begge dele skal flyttes fra deres nuværende beliggenhed i Dronningensgade over i de nyrestaurerede lokaler i den gamle danske Kommandørgård.

Læs også Fynboer vil oprette museum i Trankebar

Kronen på værket inden Vestfyns Efterskole igen drager hjemad mod Danmark bliver deltagelse i åbningen af ”Dansk-Indisk kulturcenter” i den danske Kommandørgård den 5. februar. Her skal efterskoleeleverne blandt andet dyste i sportsaktiviteter sammen med de lokale fra Trankerbars skoler.

- Vi har travlt med at udfylde visumansøgninger og pakke til den store rejse, fortæller forstander Marie Klit.

- Eleverne har fået en grundig indføring i historien omkring Indien, og vi har talt meget om kulturforskelle mellem vores 2 lande. Alligevel går det først op for vores elever, hvordan det hænger sammen, når de lander og møder de lokale på stedet, siger Marie Klit.

Læs også Fynske ildsjæle restaurerer Kommandørgården i Trankebar

Lige som landets andre efterskoler tager Vestfyns Efterskole imod gæster på Efterskolernes Aften onsdag den 11. januar.

Læs også Penge til museum i Trankebar

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.