I det fynske folks tjeneste

Tab for forskningen: Marsvinet Eigil er død

00:48

1 af 2

Fjord&Bælt i Kerteminde mistede mandag aften marsvinet Eigil efter kort tids sygdom.

Marsvinet Eigil er død efter kort tids sygdom. 

Dermed har Fjord&Bælt i Kerteminde mistet en af deres mest populære og i forskningsøjemed vigtige dyr. Eigil kom til Fjord&Bælt i 1997, og har været en del af projektet siden dets start.

Eigil blev omkring 20 år gammel, hvilket er en meget høj alder for et marsvin. Den normale levealder for et marsvin i naturen er cirka 10-14 år.

- Eigil har været en meget væsentlig komponent i den forskning i marsvin, der er hele det overordnede formål med at holde dyrene i Kerteminde, skriver Fjord&Bælt i en pressemeddelelse.

Marsvineprojektet i Kerteminde er unikt på verdensplan, og gennem årene er Eigil blevet en af de mest studerede hvaler i verden. Han har indgået i en lang række studier i samarbejde med Syddansk Universitet og Århus Universitet, og har været med til at tilvejebringe helt ny viden om, hvordan marsvin bruger deres sanser.

En viden, der i dag gør os i stand til bedre at forstå og beskytte de vilde marsvin i naturen.

Forskningsprojektet fortsætter, og gæster på Fjord&Bælt kan fortsat følge de to andre marsvin, Sif og Freja, på helt tæt hold.

Herunder kan du se et indslag om Eigil og noget af den forskning, han har været en stor del af.

03:26

Eigil er en af to hvaler i verden, der har lært at indgå i forskning i hvalers hørelse

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip