I det fynske folks tjeneste

Erik Skov Pedersen fængslet for bedrageri mod fynsk firma

Den 47-årige Erik Skov Pedersen, samlever med politikeren Henriette Kjær, er ved Retten i Lyngby varetægtsfængslet. Han tilstår bedrageri til 2,4 millioner. Han er sigtet for bedrageri på i alt 6,1 million kroner blandt andet mod fynsk ejendomsselskab.

I forbindelse med grundlovsforhøret fremgik det, at bedrageriet på de 6,1 millioner kroner er sket ved, at manden ved hjælp af dokumentfalsk har formået at overbevise flere investeringsfirmaer, blandt andre selskabet K.J. Ejendomsinvest i Aarup, om køb af en række ejendomme.

Manden skal have indgået en rammeaftale om at videreformidle salg af 92 ungdomsboliger i Roskilde, 23 rækkehuse i Glostrup og et privathospital i Brøndby.

Til det formål skulle manden forlods have fået udbetalt 6,1 millioner kroner.

Boris Tangaa Nielsen fra K.J. Ejendomsinvesti Aarup bekræfter over for TV2/FYN, at de har rejst bedragerisagen på 6,1 millioner kroner mod Erik Skov Pedersen, men har ellers ikke yderligere kommentarer.

Navneforbud ophævet

Dommeren ved Retten i Lyngby havde allerede inden grundlovsforhøret nedlagt forbud mod at nævne hans navn. Navneforbuddet blev fredag eftermiddag ophævet.

Nordsjællands Politi anholdt manden torsdag eftermiddag efter en anmeldelse for dokumentfalsk og bedrageri.

- Vi modtog en anmeldelse om dokumentfalsk og bedrageri til en værdi af seks millioner kroner, og på den baggrund anholdt vi manden torsdag klokken 17, siger politiinspektør Karl Erik Agerbo, Nordsjællands Politi.

Den Erik Skov Pedersen er fængslet til 25. februar.

/Ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.