Fire mænd fængslet for indbrud

Fire rumænske mænd på 19, 23, 24 og 35 år blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger for indbrud og indbrudsforsøg i Glamsbjerg.

De fire mænd blev anholdt mandag morgen, da en beboer på Koppenbjergvej i Glamsbjerg så dem stikke af efter indbrud i hans hjem.

Da politiet fik fat i mændene, var deres bil fyldt med genstande, som politiet mener stammer fra indbrud.

De blev varetægtsfængslet i fire uger for at sikre, at de er til stede under sagen og for at undgå, at de samstemmer forklaringer eller på anden måde besværliggør efterforskningen.

Oversigt

    Oversigt