Fyns Internat græder: Måtte aflevere 12 hunde tilbage til ejer

For to uger siden landede 12 små hunde hos Fyns Internat. Hundene blev ifølge Fyns Internat fjernet fra ejeren af politiet, mens sagen kører. Men nu har internatet måtte aflevere alle hundene igen til ejeren.

Internatsleder Lene Frahm er rystet over at skulle levere hundene tilbage til ejeren.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

- Vi forstår ingenting. I 13 dage har vi og alle vores frivillige brugt utallige timer, og hundene har udviklet sig fra håndsky små uselvstændige væsener til små, glade individuelle personligheder med SÅ meget mod på livet. De er blevet næsten renlige, de tror nu på at de kan løse opgaver, de er blevet beriget med gåture, oplevelser, Dog Parkour, skov, strand, træning, opgaver og kan nu gå ture i snor. De kommer os glade i møde i forventning om at spændende ting skal ske....igen og igen. De er begyndt at lege. De tisser ikke længere på gulvet når vi kommer ind til dem.

 

12 hunde blev fjernet fra ejeren - nu er de tilbage
12 hunde blev fjernet fra ejeren - nu er de tilbage

 

Ejeren har ifølge Lene Frahm i forvejen 5 hunde - og altså 17 ialt nu efter, at internatet har afleveret hundene igen. 

Men ifølge Lene Frahm har ejeren ikke kenneltilladelse.

- Loven siger at har man over 4 hunde, så skal man have kenneltilladelse? Og selvom ejer havde, kan man så dække 17 hundes behov, hver dag? 8 af de 12 hunde var ikke chipmærket, det er da lovpligtigt?

- Nogle af hundene kræver dyrlægebehandling, men har vi en garanti for at det bliver gjort af ejer nu?

internatets facebookside koger debatten. Her kræver flere handling fra politikerne og flere kræver, at der nu kommer et dyrepoliti.

Sagen er nu ved Sydsjælland og Lolland Falsters Politi. 

- Jeg føler mig sat til vægs. Jeg føler at jeg i dag ikke har kunnet udføre mit arbejde godt nok og jeg har ikke lyst til at se mig selv i spejlet, siger Lene Frahm og fortsætter:

Og jeg spørger om ikke det snart er på sin plads at få et dyrepoliti, som vil føre opgaverne helt til dørs?

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Sydsjælland og Lolland Falsters Politi.

 

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt