I det fynske folks tjeneste

Fynsk saltforsøg skaber færre uheld

Vejsaltet er ved at være sluppet op i Danmark efter flere uger med snevejr. Firma opfordrer til at bruge saltlage i stedet, som halverer både uheld og mængde.

De glatte veje bør bekæmpes med saltlage i stedet for vejsalt. Det virker nemlig mere effektivt og kan halvere antallet af uheld.

Det mener civilingeniør Jens Kristian Fonnesbech, der er direktør i Aiban Vinter Service. Forsøg fra det tidligere Fyns Amt og Nordfyns Kommune viser, at der skal spredes under halvt så meget saltlage som vejsalt og at det har givet langt færre uheld, fortæller han.

- Teknologien til spredning af saltlage er nu så lovende og forsøgsresultaterne så gode, at det vil være oplagt at erstatte det befugte salt med saltlage, siger han i en pressemeddelelse.

Almindeligt vejsalt giver en stor risiko for pletter med glatføre, forklarer Fonnesbech.

- Ved hjælp af dyser og GPS teknologi kan vi sprede langt mere præcist end ved traditionel saltning. Selv på veje, hvor der har kørt en saltspreder, kan der være områder med næsten intet slat, fordi de traditionelle saltspredere spreder saltet meget ujævnt, siger han.

Diverse saltlagre i hele Europa er voldsomt pressede efter flere uger med voldsomt snevejr. Derfor opfordrer han kommunerne og staten til at skifte til saltlage.

- Når kommuner og stat ikke kun benytter saltlage, så tror jeg det skyldes, at de hænger fast i gamle rutiner. Og jeg kan til en vis grad godt forstå dem, for det er svært at ændre på et område, hvor der jævnligt sker alvorlige uheld, siger civilingeniøren.

- Problemet er blot, at den gamle teknologi ikke længere er tidssvarende, og at der kan spares penge og menneskeliv, hvis vores nye viden bringes i spil, siger han.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.