I det fynske folks tjeneste

Fynske godser til tælling

Et stort antal af de 123 godser og herregårde på Fyn er ramt af en alvorlig økonomisk nedtur. Det godtgør nye regnskabstal fra Patriotisk Selskab ifølge Fyens Stiftstidende søndag.

-

Et stort antal af de 123 godser og herregårde på Fyn er ramt af en alvorlig økonomisk nedtur. Det godtgør nye regnskabstal fra Patriotisk Selskab ifølge Fyens Stiftstidende søndag.


Selskabets direktør, Jørgen G. Jørgensen, siger, at mange fynske godser er bragt til tælling, og at der med den nye landbrugspolitik i EU ikke er udsigt til nogen bedring. Tværtimod mener Jørgen Jørgensen, at nogle af de fynske godsejere må gå fra hus og hjem, mens andre vil skrante videre. En del vil som grevskabet på Tranekær på Langeland blive tvunget til at flytte fra de store bygninger.


Tærer på formuen
Jørgen Jørgensen karakteriserer godsernes drift som en konsolidering tæt på et nul, og det er rigtig skidt, siger han. - Det betyder nemlig, at godsejerne kun overlever ved at tære på deres formue eller ved at belåne den værdistigning, godserne opnår på grund af deres herlighedsværdi. - Tingene vil stramme yderligere til, siger Jørgen Jørgensen. Forklaringen er restriktive landbrugslove, store skatter, tyngende arveafgifter og en oversvømmelse af korn fra Centraleuropa, når EU\'s østudvidelse er gennemført.


Vil ikke klynke
Formanden for Patriotisk Selskab, godsejer Peter Cederfeld de Simonsen, Brahesborg, erkender situationens alvor, men siger, at han ikke vil klynke, da herregårdene ikke har det anderledes end store dele af det øvrige erhvervsliv.


/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip