Hasselmus bruger ikke omstridt bro

Hasselmusen bruger slet ikke den bro til 18 millioner kroner, der under stor opmærksomhed blev bygget til den over motorvejen ved Svendborg.

Det skriver Fyns Amts Avis.

Broen - eller faunapassagen - blev bygget, fordi den skulle sikre, at den truede dyreart ikke led under motorvejens ankomst. Derfor skulle hasselmusen have en bro at krydse, så den kan leve på begge sider af motorvejen.

Men både gående og cyklister bruger nu faunapassagen, og det har skræmt det firbenede dyr væk, fortæller Svendborgs socialdemokratiske formand for teknisk udvalg, Flemming Madsen.
- Menneskene skræmmer hasselmusen væk, så jeg er nødt til at løfte en pegefinger over for de tobenede og dem på to hjul. De skal holde sig langt væk herfra. Vi kunne godt sætte skilt op, men det er jeg lidt ambivalent over for. Dette skulle jo gerne være et usynligt anlæg, så vi bør ikke gøre opmærksom på det ved forbudsskilte, siger Flemming Madsen til Fyns Amts Avis.

Oversigt

    Oversigt