I det fynske folks tjeneste

Havørne på Odense Fjord

Lige nu kan man opleve et helt usædvanligt naturfænomen på Odense Fjord. Det kolde vejr har tvunget to havørne helt tæt på land.

Havørne holder sig normalt langt væk fra mennesker, men det kolde vejr, tvinger dem nu til at søge føde tæt på land.

Det fortæller formand for dansk ornitologisk forening på Fyn, Henrik Kalckar Hansen til TV 2/Fyn.

Med sit vingefang på mere end to meter lever havørnen normalt langt væk fra os larmende mennesker, men isen på Odense Fjord, gør at de store fugle er blevet tvunget til at søge føde tættere på land, og ved udmundingen af Odense Å i fjorden er vandet endnu ikke frosset til.

Og hvis man kunne tænke sig at få et glimt at havørnene, så arrangerer Naturskolen Aaløkkestedet på lørdag en tur, der begynder ved Stige Færgehavn.