I det fynske folks tjeneste

Hest skabte kaos på Storebæltsbroen

En løs hest skabte et par timer søndag aften kaos på Storebæltsbroen. Hesten slap ud, da hestetraileren væltede efter at en 28-årig bilist var kørt op i den.

Hesten løb ud på broen, og en lastbilchauffør, der havde set påkørslen og den løse hest, forsøgte efterfølgende at stoppe trafikken ved at sætte sin lastbil på tværs af broen.

En personbil kørte dog uden om lastbilen og ramte lige ind i hesten.

Både hest og chauffør slap uden skrammer fra sammenstødet.
Uheldet betød at Storebæltsbroen var lukket et par timer søndag aften og natten til mandag.