Jernaldermarked lokker med sværdhug og sølvsmykker

I denne weekend er der jernaldermarked i Næsby, som byder på handelsboder, gladiatorkampe og sølvsmykker. Landsbyen har brug for besøg, for ellers lukker den, fortæller den daglige leder.

Jernalderlandsbyen i Næsby i Odense er i denne weekend befolket med frygtløse krigere og gladiatorer, rovfugle, der flyver lavt over publikums hoveder og handelsboder til det årlige jernaldermarked. 

Vinkingehornet har lydt og har samlet mange frivillige samt tilrejsende vikingegrupper og håndværkere fra store dele af landet i Odense. 

- Vi vil gerne vise jernalderen frem til så mange mennesker som overhovedet muligt, og et marked det trækker mange folk til, siger daglig leder af landsbyen Annette Bøge Huulvej. 

Jernaldermarkedet byder blandt andet på gladiatorkampe. 
Jernaldermarkedet byder blandt andet på gladiatorkampe. 
Foto: Mikkel Skov Svendsen

Der har været jernaldermarked samme sted i over 30 år. 

Ingen kunder - ingen landsby

For et år siden overtog foreningen Odins Odense driften af den fynske jernalderlandsby, som ellers var drevet kommunalt. Det er vigtigt for jernalderlandsbyens eksistens, at der kommer mange besøgende lige netop i denne weekend.

quote Så hvis ikke der kommer nogen og ser vores landsby og betaler entré, så lukker vi landsbyen. Så simpelt kan det sættes op. 

Annette Bøge Huulvej, daglig leder i Jernalderlandsbyen i Næsby

- Nu er det jo endnu mere vigtigt, end nogensinde før. Før var det jo kun for at kunne formidle til flere folk, men nu er det jo også vores eksistensgrundlag, at der kommer kunder, siger Annette Bøge Huulvej og fortsætter:

- Så hvis ikke der kommer nogen og ser vores landsby og betaler entré, så lukker vi landsbyen. Så simpelt kan det sættes op. 

Hvis der ikke kommer kunder i landsbyen, bliver den nødt til at lukke, fortæller den daglige leder. 

Siden den frivillige organisation har overtaget stedet har der været mange tiltag. 

Men det klart største tiltag er weekendens marked, hvor der er meget mere for de besøgende i år, end der før har været. 

For de modige er der i år mulighed for at få en ægte håndstukket tatovering af tatovør Thomas Storm. De smykkeglade kan købe lokalt fremstillede håndlavede ravsmykker eller flotte sølvsmykker fra Ravnsgård Smykker. Og man kan da også få en på opleveren, når der i år er mulighed for at se bueskydningsopvisning og gladiatorshow. 

Oversigt

    Oversigt