I det fynske folks tjeneste

Jonas fra Drejø pendler fra ø til ø: Skab dit eget job

00:46

Video: Jonas Bertelsen

Foto: Jonas Bertelsen

1 af 2

Flere øboer tænker: Hvis der ikke er et job til én, hvorfor så ikke skabe sit eget job. Og sådan skal man faktisk tænke, mener Jonas Jespersen fra Drejø. Han har fundet en niche, der virker for ham.

På Drejø bor der 65 mennesker. Én af dem er tømrer Jonas Jespersen, der er født på øen.

- Da jeg var ung, tænkte jeg: Fandeme nej. Jeg flygter simpelthen herfra. Men jeg kan bare mærke, at jeg føler mig tryg her. 

- Da jeg var ung, tænkte jeg: Fandeme nej. Jeg flygter simpelthen herfra.

Jonas Jespersen, Drejø

Han har været selvstændig tømrer i 10 år. Og det kan være lidt af en tidsrøver, når han har job på de andre øer og må pendle med færgen.

På en almindelig arbejdsdag tager han færgen til Svendborg med sin håndværkerbil, hvor han får sin bil sejlet til for eksempel Hjortø. Jonas Jespersen tager derefter tilbage til Drejø, hvor han tager sin egen båd og sejler til Hjortø. 

Tænker du aldrig, at det bliver for omstændigt at arbejde på den måde?

- Jo, det gør jeg. Nogle gange er det omstændigt, men det er også det, der gør det sjovt. Det var meningen, at jeg ville arbejde på Fyn og så få et større firma der, men det gjorde jeg heldigvis ikke. 

Læs også Se programserie: Livet på småøerne - Afsnit 1

- Og så blev det her til en niche-ting - og der blev så meget arbejde her, så jeg blev her. 

Vi mangler unge, der tør
Øboere kan ikke kun leve af sommerturister. Man skal skabe sit eget, mener Jonas Jespersen. 

- Hvis jeg skal overleve et sted - uanset hvor - så må man kreere det arbejde og få den indkomst, man nu kan få og så justere sig ind i det område, du er i. Det er du nødt til. Så skal du skabe et job for dig selv. 

Det var meningen, at jeg ville arbejde på Fyn, og så få et større firma der, men det gjorde jeg heldigvis ikke. 

Jonas Jespersen, Drejø

Jonas Jespersen mener, at hvis der skal gang i erhvervet på øerne, så kræver det flere unge. 

- Der skal være nogen på min alder, der tør at komme herover, og så starte noget op. Det kan være hvad som helst - lige fra sejlerskole til it. 

- Der er den barriere med færgen, men der er så mange andre gode ting her. 

Jonas Jespersen må sende sin bil med færgen - og så selv sejle rundt i sin egen bår, når han har job på andre småøer. Foto: Jonas Bertelsen

Alle mennesker er vigtige
Jonas Jespersen mener, at det er vigtigt at kæmpe for livet på småøerne. Og her er det også op til politikere og medier at gå forrest med en holdningsændring.

- Alle mennesker er vigtige. Vi har jo den diskussion herhjemme, hvor nogle mennesker lige pludselig ikke er vigtige mere. Så er de en økonomisk belastning og så videre. Hvis du hele tiden har den debat, så får man en skævvridning. 

- Vi skal lære at stå lidt mere sammen som land.

På TV 2/FYN Nyhedskanalen kan du se hele afsnit 2 om Livet på småøerne. Det er klokken 19.55.

 

23:30

Video: Jonas Bertelsen

Luk video

 

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.