I det fynske folks tjeneste

Knæoperationer er overflødige

Foto: Henning Bagger, Scanpix

Forskning viser, at motion virker lige så godt som en meniskoperation for midaldrende patienter.

I et studium foretaget af forskere i Norge og Danmark - blandt andet på Syddansk Universitet - lod man en gruppe patienter med slidgigt i knæet gennemgå et intenst træningsforløb, mens en anden gruppe fik en almindelig kikkertoperation i knæet.

Efter to år viste begge grupper forbedring, men der var ingen forskel på de to gruppers smerteniveau eller førlighed.

- Med de her konklusioner kan der ikke være megen tvivl om, at man bør gå væk fra operationer, siger Ewa Roos, som er professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU.

Omkring to millioner mennesker over hele verden får hvert år kikkertoperationer, der tilsammen koster flere milliarder kroner, men det ny studium rejser altså tvivl om, om de er nødvendige.

Studiet er netop offentliggjort i det internationale lægeskrift, The BMJ.

Ved du noget? Så send os et tip