Kvinde fængslet for knivoverfald på sovende samlever

En 40-årig kvinde blev varetægtsfængslet i fire uger, efter at hun torsdag aften jog en kniv ned i ryggen på sin 41-årige samlever, mens han lå og sov. Hun er sigtet for drabsforsøg.

Samleveren var ifølge vicekriminalkommissær Jack Liedecke fra politiet i Odense heldig at overleve overfaldet.

Kvinden borede kniven ind i venstre side af mandens ryg og var tæt på at ramme hans lunger og hjerte.

Kvinden nægter sig skyldig i drabsforsøg, men hun erkender at
have stukket den sovende samlever.

Efter et skænderi mellem de to, forlod kvinden torsdag hjemmet
på Skolevej i Tommerup. Men da hun kom hjem, var hun blevet låst
ude. Derfor baldrede hun et vindue, kravlede ind og greb kniven
fra køkkenet, hvorpå hun stak den i manden.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt