Lillebæltsbro lukker kortvarigt fire nætter i træk

Stortransport skal over den ny Lillebæltsbro i den forkerte retning. Derfor bliver broen spærret en halv time fire nætter i træk.

Det er virksomheden  Haarslev A/S på Nordfyn, som skal levere nogle kæmpestore tørremaskiner til en svensk virksomhed, skriver DR Fyn online.

Transporterne er så store, at de ikke kan bruge den normale vej, fordi et kryds på Jyllandssiden er for snævert.

I stedet tager de - med myndighedernes accept - det forkerte spor over broen på vej til Fredericia Havn, hvorfra de skal videre med skib.

Derfor spærres broen i retning fra Jylland mod Fyn fra klokken 03:00 til 03:30 både natten til mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.

De fire tørremaskiner vejer hver især 120 tons, måler 4,3 m i diameter og er 26 m lange.

Oversigt

    Oversigt