Massiv oversvømmelse lukker Bycentret i Svendborg

Bycentret i Svendborg er onsdag formiddag ved at blive tømt for vand. Falck har det meste af natten arbejdet intenst på at tømme det 8000 kvadratmeter store center for vand.  Det er centrets hovedledning som er sprunget, og da den forsyner samtlige butikker med vand, har vandskaderne nået et stort omfang. Centret er lukket i dag onsdag indtil man har fået ryddet op.

-

Bycentret i Svendborg er onsdag formiddag ved at blive tømt for vand. Falck har det meste af natten arbejdet intenst på at tømme det 8000 kvadratmeter store center for vand. 
Det er centrets hovedledning som er sprunget, og da den forsyner samtlige butikker med vand, har vandskaderne nået et stort omfang. Centret er lukket i dag onsdag indtil man har fået ryddet op.

Bruddet på hovedledningen blev opdaget ved 01-tiden natten til onsdag, men hvor længe der har strømmet vand ud kan ingen sige. Nu arbejdes der for at tømme centret. Værst er det gået ud over Matas, BG Bank og Hennes & Mauritz. I sidstnævnte butik blev butikschefen tilkaldt klokken 03:15

- Det lignede et rent vandland a la Lalandia. Jeg gik rundt i vand til anklerne, fortæller butikschef i Hennes & mauritz, Maibritt Koefoed i dag til TV2 /FYN.

Hun oplyser at butikken næppe åbner før først på eftermiddagen.
- Lige nu har jeg cirka 15 folk gående fra Falck og Dansk Industri og Skadeservice. Det vrimler med maskiner, og her er glat, så vi lukker ikke vores kunder ind før det er sikkert.

Maibritt Koefoed har endnu ikke noget overblik over vandskaderne, men trykket fra den ødelagte hovedvandledning har været voldsom. Ledningen har et omfang på 10 cm.

- Ude på vores lager er vores kasser blevet væltet af vandet, men heldigvis hænger tøjet højt inde i butikken, så jeg håber på det bedste, siger Maibritt Koefoed optimistisk.

Oversigt

    Oversigt