I det fynske folks tjeneste

Min far hjalp de sårede: 49 år gammel ulykke vækker fortsat stærke følelser på Fyn

03:11

Smalfilmsoptagelser af Kaj Petersen fra togulykken i Ejby i 1967. Optagelserne har ikke før været vist offentligt.

Selvom det er en menneskealder siden togulykken i Odense i 1967, har den gjort et uudsletteligt indtryk på mange fynboer.

En af Danmarkshistoriens værste togulykker fandt sted i 1967 godt fire kilometer fra Odense Banegård - der hvor Nyborgvej føres under skinnerne. Det omtalte TV 2/FYN sidste uge i forbindelse med den nye Odensebog, og samtidig kunne vi vise nogle hidtil aldrig før offentliggjorte smalfilmsoptagelser, og det har i den grad vakt minder blandt brugerne på TV 2/FYNs Facebookside.

Ved ulykken, der indtraf lidt over klokken 10 om formiddagen den 10. august, mistede 11 mennesker livet, mens 17 blev alvorligt kvæstet. Ulykken var så voldsom, at flere togvogne blev presset sammen.

Togkatastrofen trak en stor gruppe tilskuere, og folk kom ilende til fra nærområdet for at hjælpe med at få de sårede ned ad de stejle skråninger. Oprydningsarbejdet tog flere dage.

Sammenstødet skete, da et lyntog holdt med maskinproblemer, og et andet lyntog fik tilladelse til at køre frem fra centralen inde i Odense på trods af et tydeligt stopsignal.

Læs også Tog-tragedie og jødeforfølgelse sikrer bogsucces

Centralen havde ikke gennemskuet, at grunden til, at der blev vist ”stop” var, at der holdt et havareret tog. Toget, der kørte frem med 70-80 kilometer i timen, havde ingen mulighed for at undgå sammenstødet med det holdende tog, der var skjult bag en kurve og nogle træer.

Ved du noget? Så send os et tip