I det fynske folks tjeneste

Nomineret til EU-pris

Forsorgsmuseet i Svendborg og Svendborg Ungdomsskole er nomineret til prisen European Youth Award som første danske projekt nogensinde.

Forsorgsmuseet og Svendborg Ungdomsskole gennemførte i 2012 et projekt, hvor 42 unge fra hele Europa var samlet i lejren, Beat Poverty.

De unge skulle diskutere og bekæmpe fattigdom.

Blandt andet samlede de 7000 kroner ind som de gav til Kirkens Korshærs Varmestue i Svendborg.

Mange af de unge kom selv fra socialt belastede familier, en del havde aldrig haft et pas før eller mødt unge fra andre kulturer.

Anerkendelse fra EU

Projektet, Beat Poverty, var så vellykket, at det er blevet nomineret til EU-prisen European Youth Week Award.

Det er det første danske projekt, der har været nomineret i de 25 år, prisen har eksisteret.

Onsdag drog en af de danske unge og repræsentanter fra Forsorgsmuseet og Svendborg Ungdomsskole til Bruxelles for at præsentere deres projekt foran EU-Kommissionen.

Fredag udløses spændingen med uddeling af prisen.