I det fynske folks tjeneste

Ny rundspørge: Odenseanere foretrækker Jan Boye

Flest odenseanere foretrækker Jan Boye (K) som borgmester i Odense. Det viser en rundspørge, som Epinion har lavet for DR Nyheder.

Næsten 40 procent af vælgerne foretrækker Jan Boye. Kun 34 procent ser Anker fortsætte.

De Radikale bliver tungen på vægtskålen

Ifølge prognosen foretrækker 39,3 procent af vælgerne den konservative borgmesterkandidat Jan Boye, mens
den siddende borgmester, socialdemokraten Anker Boye, får støtte
af 33,9 procent af vælgerne.

10,9 procent af de adspurgte har endnu ikke besluttet sig. Selv om borgmesterkæden hænger løsere på de socialdemokratiske skuldre, får undersøgelsen ikke Anker Boye til at frygte for sin kommunale fremtid.

De seneste meningsmålinger viser, at De Radikale bliver tungen på
vægtskålen. Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten står til at
få 14 mandater, mens de borgerlige, Venstre, Konservative og
Dansk Folkeparti, sikrer sig 13 mandater i Fyns største by.

/ritzau/