I det fynske folks tjeneste

Nyt livstegn fra fynsk gidsel

De tre ingeniørere, der holdes som gidsler i Bangladesh, har igen givet livstegn fra sig. Et brev dateret den 12. marts har de tre ingeniøreres underskrift

Nils Hulgaard får muligvis drop i sit fangeskab

De tre ingeniørere, der holdes som gidsler i Bangladesh, har igen givet livstegn fra sig. Et brev dateret den 12. marts har de tre ingeniøreres underskrift. Det skriver Ingeniørens hjemmeside fredag.

Samtidig har myndighederne i Bangladesh nu tilbudt gidseltagerne amnesti, hvis de løslader de tre gidsler.

En krisegruppe, der arbejder på at løse konflikten, har modtaget brevet. Men de ønsker ikke at oplyse, hvad det helt nøjagtig er, der står i brevet.

Selv om det er et positivt tegn, at gidslerne har skrevet et brev, så næres der bekymring om fynboen, 63-årige Nils Hulgaard.

Avisen "Bangladesh Observer" har betalt en lokal spejder for at snige sig ind i junglen og holde øje med gidslerne.

Ifølge avisen har spejderen set Nils Hulgaard ligge i en hule, hvor han modtager drop, der er fastgjort til et træ.
Omvendt siger myndighederne at gidslerne har det godt, og at der er sendt friske forsyninger og medicin ud til dem

De lokale aviser spekulerer i det hele taget en del i gidslernes helbred. Efter sigende skulle 15 soldater i området have fået malaria.

De tre ingeniører har været gidsler siden 16. februar.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.