OB scorer tocifret millionbeløb fra tøjsponsor

Odense Boldklub A/S har i dag forlænget samarbejdet med sportstøjsgiganten Nike frem til sommeren 2008.

-

Odense Boldklub A/S har i dag forlænget samarbejdet med sportstøjsgiganten Nike frem til sommeren 2008.

Tøjsponsoraftalen er den største Odense Boldklub A/S har indgået til dato, og værdien af aftalen repræsenterer et tocifret millionbeløb over de kommende sæsoner.

OB har siden sommeren 2001 spillet i Nikes produkter, og begge virksomheder har været særdeles tilfredse med samarbejdet. Den nye aftale omfatter hele klubben, og i fremtiden vil alle OB's hold være udstyret med Nike's spilletøj.

Direktør i Nike Danmark, Ole Jensen, begrunder forlængelsen af samarbejdet med den positive udvikling, der har fundet sted i OB over den seneste årrække.

- Det er klart, at OB's udvikling såvel sportsligt som kommercielt gør det endnu mere attraktivt for os at forlænge samarbejdet, og vi ser naturligvis gerne OB få succes i såvel den nationale som i de europæiske klubturneringer, siger Ole Jensen.

Oversigt

    Oversigt