Over alt i landet blev økologiske køer sluppet fri fra vinterens ophold i stalden. På Nørregård i Aarup fik 60 køer lov til at komme på græs. Men når flere tusinder byboere samtidig bliver sluppet løs på landet, så kan det virke overvældende for køerne.
De 60 køer stoppede op for en kort stund og valgte så at rende tilbage i stalden.
Derfor måtte Mogens Jensen fra Nørregård lege ko og løbe i front for at få sine køer helt ned på græsset til stor glæde for de mange bymennesker.
Godt 50.000 køer blev sluppet fri idag præcis klokken 12 på 38 landbrug.