Påsat brand i Rudkøbing

Seks personer måtte natten til lørdag tjekkes for røgforgiftning på Svendborg Sygehus. Det skete efter en påsat brand i en trappeopgang på vejen Sommerlyst i Rudkøbing.

Ukendte gerningsmænd satte ild til nogle poser med papir i trappeopgangen, hvilket medførte en kraftig røgudvikling. Flere beboere følte sig generet af røgen, men alle er atter udskrevet fra sygehuset.

Brandvæsenet fik hurtigt kontrol over branden, der ikke nåede at forvolde de store skader.

Politiet efterlyser vidner, der har set noget usædvanligt på Sommerlyst omkring halv-to natten til lørdag.

Oversigt

    Oversigt