I det fynske folks tjeneste

Politiet fandt pistol

Efter et tip ransagede politiet en bolig i Otterup og fandt en skarpladt pistol.

Det var hjemme hos en 35-årig mand fra Otterup, at politiet fandt en Walther 765 og tilhørende ammunition i et våbenskab.

- Det er en pistol, som politiet brugte førhen, men man må ikke have en pistol, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi, der understreger, at fundet af pistolen på ingen måder er banderelateret.

Manden er ikke kendt af politiet, men han blev anholdt, og han skal formentlig senere i dag fremstilles i et grundlovsforhør.