I det fynske folks tjeneste

Radikal partileder flytter tre dage til Vollsmose

Radikale har mandag indrykket annoncer i fem landsdækkende aviser. Foto: Olafur Steinar Gestsson

Morten Østergaard vil af med sit image som slap i udlændingepolitikken og tager på ghetto-rundtur.

Den radikale leder, Morten Østergaard, flytter onsdag til fredag ind i boligområdet Vollsmose i Odense, der er på regeringens liste over ghettoer i Danmark. Det oplyser De Radikale i en pressemeddelelse. 

Læs også S: Problemer i Vollsmose kan ikke kun løses med nyt navn

Det sker ifølge partiet som led i et opgør med partilederens image som "halalhippie".

De Radikale har mandag indrykket annoncer i fem landsdækkende aviser i form af et brev fra Østergaard. I brevet kalder partilederen debatten om udlændingepolitik for "et dukketeater".

- I mere end er årti er jeg blevet kaldt "halalhippie." Og jeg har kæmpet mod selvudnævnte "strammere." Fra Kjærsgaard til Støjberg. I dukketeatret på Christiansborg, skriver Østergaard.

- Jeg flytter mit skrivebord derud, hvor folk lever dør om dør med årtiers dårlig integration. Jeg banker på og spørger, om jeg må blive klogere, forklarer den radikale politiske leder om sine flytteplaner.

Ud over Vollsmose vil Østergaard også besøge Gelleruppraken i Aarhus senere på måneden. Også en ghetto i københavnsområdet kan forvente at få Morten Østergaard på besøg.

Ved du noget? Så send os et tip