Redningshelikopter sendt til Nordfyn

Hele beredskabet blev torsdag sat i gang, da vidner så en mand, der lå og klamrede sig til sin drivende jolle ved Jørgensø.

Både en redningshelikopter, en redningsbåd og en ambulance rykkede ud, da anmeldelsen kom ind. Men de kom for sent.

For en anden mand i en speedbåd var kommet den nødstedte til hjælp, og havde fået halet ham op af vandet før beredskabet nåede frem.

Alene på vandet

Manden var torsdag eftermiddag taget alene ud at sejle i sin jolle. Her faldt en af bådens årer faldt i vandet.

- Det er formentlig, fordi han har forsøgt at få den op, at han selv faldt i vandet, siger vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede.

Manden blev undersøgt af ambulancefolkene, der var kommet med fuld udrykning til stedet. De kunne dog hurtigt konstatere, at han var ikke kommet noget til.

Oversigt

    Oversigt