I det fynske folks tjeneste

Robotrugekassen: To flyver fra reden og to rykker ind

02:15

En robothandske og en svejserobot. Det er, hvad de nye virksomheder i Odense Robotics rugekasse udvikler og med tiden skal producere og sælge. Ved den såkaldte startup hub for robotvirksomheder bliver de hjulpet godt i gang, så virksomhederne hurtigere kan få deres robotter på markedet.

Odense Robotics StartUp Hub har i dag optaget to nyopstartede robotvirksomheder, der skal gøres klar til at producere robotter. Samtidig forlader to færdigbagte robotvirksomheder robut-hubben.

En robothandske og en svejserobot. Det er de to slags robotter, der på sigt skal i produktion og ud på markedet, og det skal iværksætterne bagved have hjælp til af Odense Robotic Startup Hub, der hjælper nyopstartede robatvirksomheder igang. 

Rugekassen eller Odense Robotic Startup Hub holder til på Teknologisk Institut og optog i januar 2016 de første robotvirksomheder, der skulle have hjælp til at komme rigtigt ud på markedet. Onsdag flytter to virksomheder fra kuldet så ud, og dermed er der plads til to nye såkaldte StartUp'ere.

Den ene nyindflytter på Teknoligisk Institut er Tendo. En robothånd - eller nærmere handske, der gør det muligt for folk med svag muskelstyrke i hænder og fingre at udføre dagligdags aktiviteter og med tiden genvinde muskelstyrken. 

Den anden virksomhed, der flytter ind i hubben, er Smooth Robotics, der har udviklet en ny type sensorbaseret svejseværktøj til robotter, som nemt og uden programmering kan omstilles til nye opgaver.    

Robothjælp til svage hænder

Det er den svenske iværksætter og industrielle designer Sofie Woge, der står bag robothandsken tendo. I 2014 arbejdede Sofie Woge for NASA i USA med et projekt, hvor hun skulle udvikle udstyr til at træne hænderne på astronauter, så de ikke mister muskelstyrke, mens de er i rummet. 

Det er de samme principper, hun har brugt til Tendo, som ved hjælp af indbygget sensorteknologi tilfører kunstig styrke til bevægelse af fingrene. Handsken sidder på armen og dækker tommel- og pegefinger, så brugeren både får styrke til at bruge de to fingre og dermed hjælp til at udføre enkle dagligdags-aktiviteter, som ellers ville være umulige med nedsat funktion i hænderne.

StartUp hubben skal hjælpe Sofie Woge med at færdigudvikle prototypen, ansøge om patent, og få kontakt til et netværk af virksomheder gennem odense Robotics, så produktet kan komme på markedet om et år. 

Læs også Robotindustrien skriger efter veluddannet arbejdskraft

Robotarm med svejseevner

Den anden nye dreng i klassen er Jens Cortsen, som er forsker og områdeleder ved Mærsk McKinney Møller Institut for robotteknologi på SDU. Han står bag Smooth Robotics og svejsemaksinen, der ved hjælp ef en sensorenhed og et avanceret softwareprogram, får en robotarm og svejseværket til nemt at arbejde sammen. 

Svejserobotten er især tiltænkt mindre ordreproducerende metalvirksomheder, der laver små serier og har brug for hurtig omstilling. Jens Cortesen er ligesom Sofie Woge glad for, at være optaget i Odense Robotics StartUp Hub:

- Når vi træder ud af Startup Hub’en, er det vores ambition, at vi har fået vores produkt på markedet – vel modtaget af kunder og branche, og vi har generet et overskud på salget. Desuden har vi indgået strategiske alliancer med partnere om leverancer eller finansiering, siger han i en pressemeddelse. 

Farvel og ud på markedet

Selvom virksomhederne måske kun ender med at være i robot-hubben i omkring et år, så kan kan der nå at ske rigtig meget i processen med at komme på markedet, hvilket ellers kan tage lang tid, når det drejer sig om robotvirksomheder.

- Hele tanken bag StartUp Hub’en er at skabe de optimale rammer for nye robotteknologiske virksomheder, som typisk har brug for længere tid til produktudvikling og etablering af produktion end andre virksomheder, siger Mikkel Christoffersen, forretningschef hos Odense Robotics.

De to virksomheder, der flytter ud, har netop fået hjælp til at komme på markedet, og de forlader ifølge Odense Robotics opstartsreden som solide virksomheder med egne robotter på markedet, ordrer i bogen og et stort vækstpotentiale. 

Det er Nordbo Systems med en pakkerobot og KUBO med en læringsrobot til børn, der forlader Startup hubben. 

 

07:41 Luk video

 

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.