I det fynske folks tjeneste

Røver til 88-årig: Giv mig dine penge

En 88-årig mand blev lørdag aften udsat for et røveriforsøg i sit hjem i Seden. Den ældre mand lod sig dog ikke overmande af den knivbevæbnede røver.

Røveriforsøget fandt sted på Havegårdsvej i Seden lørdag aften. Klokken 21.41 ringede det på døren, og da den 88-årige mand åbnede døren, stod der en ung mand med en 10 centimeter lang kniv uden for døren.

- Giv mig dine penge, lød det fra den unge dansktalende røver.

Det ville den ældre mand dog ikke, og han forsøgte at skubbe røveren væk fra døren.  Der opstod tumult, og den ældre mand fik et mindre snit i hånden fra kniven. Det fik røveren til at stikke af i ukendt retning. 

Kort efter kontaktede den 88-årige politiet. 

Fyns Politi efterlyser en dansktalende mand. Han er almindelig af bygning og var iført en sort hættetrøje, der var trukket sammen om ansigtet og sorte sko.

Ved du noget? Så send os et tip